Jeg lavede denne plakat til et privat arrangement på filmfestivalen i Cannes, og mit mål var enkelt: at indfange den blanding af glamour, mystik og gyldent lys, som stedet udstråler.

Farverne kom af at tænke på Rivieraen ved solnedgang - det disede øjeblik, hvor alt føles filmisk i sig selv. Silhuetten tilføjer en smule fascination, og bilen er mit lille nik til den slags old school-elegance, man stadig kan mærke i Cannes.

Det, jeg elsker ved art deco, er, at den aldrig rigtig ældes. Geometrien, rytmen, måden, hvorpå lyset skærer gennem formerne - det er lige så friskt nu, som det var for 100 år siden. Cannes føltes som den rette scene for den balance mellem gammelt og nyt.

For mig er dette værk ikke bare en plakat. Det handler om at hylde film, design og den atmosfære, hvor stil og historiefortælling mødes.